Poul Erik Bermann

Ny bog: Til døden OS skiller

Udgivet: 25. marts 2017
Pris: kr. 249,-
Sider: 112 (Hardback)
ISBN: 978-87-999692-0-3

Bogen kan bestilles hos Forlaget Bermann eller købes hos alle landets boghandlere.

Bogens forord
Baggrunden for at skrive bogen ”Til døden OS skiller” er, at jeg har oplevet begge mine forældre gå bort. Min mor døde for snart 27 år siden, men en ting irriterer mig stadigvæk. Jeg var på et weekendbesøg i Nordjylland for at besøge min familie, hvor jeg mødte min mor, som opførte urimeligt, dumt og stod som en mur af negativitet.

Mandagen stod for døren, og min destination var Sjælland, men selvom jeg kørte forbi mine forældres bopæl, traf jeg det dumme valg at køre forbi uden at stoppe op og sige ”god dag”, selvom jeg kunne se, at min mor og far sad med kaffen klar ved køkkenbordet.

Sidst på eftermiddagen ringede min bror og sagde – ”vores mor er død”, 61 år.

Min mors død ændrede min livsopfattelse. Vi ved aldrig, hvornår livet slutter, og derfor besluttede jeg mig for, at oplevelsen ikke skulle gentages. Da min far i 2005 fik en uhelbredelig sygdom, vidste jeg, at vi skulle have talt ud om hans og mit liv – intet emne var et tabu. Aftenen, hvor min fars liv sluttede, var en positiv oplevelse – en smuk nat. Min fars bortgang var ikke et problem, alt var snakket igennem, og dette var den optimale slutning på livet.

At ændre fortiden er umuligt, men én ting fortryder jeg, og det er, at jeg ikke tog hold den mandag formiddag. Jeg har i mange år haft et håb om, at døden er noget, vi alle skal kunne snakke, debattere og ikke mindst være afklarede om.

Jeg ved, at dialog fremmer forståelse, alt imens tankespind og indelukkethed er et tegn på negativt, men hvis du formår at tænke positivt, kan du drømme.

Mit største ønske er, at denne bog kan skabe positivitet og glæde i samfundet og i familierne ved at anerkende hinanden for det, vi gør og er.

Poul Erik Bermann, marts 2017


Autodidakt kunstner født 1955 i Nordjylland, tæt ved Hjørring.

I 2007 begyndte jeg at udtrykke mine kreative tanker på et lærred. Dette var en grænseoverskridende oplevelse for mig, for de tanker, som jeg troede, at jeg havde, var sjældent de samme som dem, der kom ned på lærredet.

I over 40 år har jeg haft en særlig stor interesse for kunst: Jeg har mange venner inden for billedkunstens verden, jeg har været indbudt til adskillige ferniseringer gennem årene, gået til masser af kunstudstillinger – og alligevel skulle det vise sig aldeles vanskeligt at male selv.

Jeg var frustreret. Rent personligt var det et stort projekt, jeg havde kastet mig ud i, og gang på gang blev der da også malet over, blandet andre farver og udviklet nye idéer og tanker. Jeg havde utroligt svært ved at finde den nerve, som jeg gerne ville have frem i maleriet, men da jeg begyndte at give værkerne titler inden jeg startede med at male gav det mening.

Et af mine store spørgsmål var, om jeg overhovedet ville kunne tilfredsstille beskueren.
Det spørgsmål vil altid være åbent. I den mellemliggende periode har jeg udviklet min stil meget, valgt andre materialer, og bruger stadig de glade farver.

I 2011 fik jeg kendskab til Encaustic/voksmaling, og føler at det er et fantastisk medie at arbejde med hvor tegneteknik og farvesammensætning blev sat på prøve.

Som den første i Danmark, kom jeg med på en censureret udstilling med to voksmalerier, det var på Roskilde Åben i 2012. Min store drøm er at lave store jernskulpturer med en kombination af natursten og glas.