Poul Erik Bermann

Tilgang til livet

Mr. Caseus, gav mig muligheden for at give hans to “ostkalve” en ny identitet med min kunst. De skulle ændre adfærd i en ny forklædning.

For mig skal kunst fortælle en historie, og give beskueren mulighed for at lave sin egen fortolkning.

Min tilgang til livet er, at vi ALTID har et valg, uanset hvilken situation vi står i, også når vi skal vælge vores tilgang til livet…

Min udfordring var at give de to tyrekalve, en ny identitet med min kunst, det skulle være en historie, som kunne afspejles i Skomagergade/bybilledet.

Jeg har truffet et valg for disse to tyrekalve, om hvordan de skal fremstå/leve. Den ene er charmør og kvindebedårer med stor selvtillid, og den anden med mindre selvværd, og er misundelig og opfører sig klovneagtigt.

  • Muleren, en kysseglade kalv med en rød mule, han vil bare score damer, men nogle gange går det også over gevind, han knuser piger hjerter… så står han tilbage med røde øre.
  • Grøn i hoved af misundelse, som håber, bare det var mig, der var “muleren”. Vil gøre alt for at imponere.

Disse to kalve er bare et billede på de drenge/mænd, der går her i Skomagergade eller i hvilken som helst anden gågade. Det er ikke Mr. Caseus/Allans eller min profil, der genspejles i de to frække tyrekalves adfærd.

De to frække tyrekalve står ved Caseus Ost og Delikatesser, Skomagergade 1, 4000 Roskilde.


Nye tyrekalve hos Caseus

Caseus, Skomagergade 1, 4000 Roskilde, får fredag den 1. maj 2020 sine tyrekalve tilbage,
efter de har været en tur på landet og fået nyt image.

Kom og hør historien om disse to frække tyrekalve, historien bliver afsløret kl. 14:30
og jeg vil værre kunstnærværende indtil til kl. 16:00.

Jeg ved de savner bylivet i Skomagergade.


Just Andersen bog

I 2009 stødte jeg for første gang på navnet Just Andersen, da jeg købte et par lysestager til to lys. Før den tid havde jeg intet kendskab til Just Andersen.

Jeg studerede lysestagernes form og begyndte at søge oplysninger om Just Andersen, men fandt hurtigt ud af, at der ikke var skrevet meget om ham. Jeg besluttede mig for at lave en udstilling med Just Andersen lysestager. Jeg fik ialt lånt og samlet ca. 130 lysestager til denne udstilling.

Dagbladet i Roskilde v. Lars Ahn skrev en helside om mit projekt, og der kom et fuldstændigt uventet besøgsantal. Der kom samlere og også en dame, som havde arbejdet i Just Andersens butik på Amagertorv 4 i København.

Interessen for udstillingen var overvældende, og jeg besluttede derefter at stifte en forening – Just Andersen Selskabet af 13. juli 2012 – hvis formål var helt klart. Vi skulle udvide kendskabet til Just Andersens arbejder, skaffe kapital til at købe Just Andersen genstande til et museum og skabe fundamentet til dette Just Andersen museum.

Det er vigtigt at få kendskab til vores kulturarv, så derfor stod det helt klart for mig, at jeg skulle skrive en bog om Just Andersen. I januar 2013 fik jeg en flot artikel i Antik og Auktion, som skrev om kunst, design, nostalgi, priser og tendenser. Jeg er dybt ydmyg over den tillid, jeg er blevet mødt med i de syv år, jeg har arbejdet på denne bog om Just Andersen. Jeg har fået en ubeskrivelig opbakning.

Det har vist mig, at jeg fortsat skulle kæmpe videre for at finde den kapital, der ville gøre det muligt at udgive bogen. Så det er med stor glæde, at det er lykkedes mig at stå ved målstregen. Jeg ser ligheder mellem HC. Andersens eventyr om den grimme ælling og Just Andersens liv. Bogen vil give indsigt i Just Andersens liv, og hans kamp for anerkendelse.

På trods af personlige, økonomiske og historiske hindringer blev Just Andersen en stjerne, som stadig lyser stærkt i verdenen.


Til døden OS skiller

Udgivet: 25. marts 2017
Pris: kr. 199,-
Sider: 112 (Hardback)
ISBN: 978-87-999692-0-3

“Til døden OS skiller” var nomineret til Liv&Død Prisen 2017.

Bogen kan bestilles ved at kontakte peb@poulerikbermann.dk

Bogens forord
Baggrunden for at skrive bogen ”Til døden OS skiller” er, at jeg har oplevet begge mine forældre gå bort. Min mor døde for snart 27 år siden, men en ting irriterer mig stadigvæk. Jeg var på et weekendbesøg i Nordjylland for at besøge min familie, hvor jeg mødte min mor, som opførte urimeligt, dumt og stod som en mur af negativitet.

Mandagen stod for døren, og min destination var Sjælland, men selvom jeg kørte forbi mine forældres bopæl, traf jeg det dumme valg at køre forbi uden at stoppe op og sige ”god dag”, selvom jeg kunne se, at min mor og far sad med kaffen klar ved køkkenbordet.

Sidst på eftermiddagen ringede min bror og sagde – ”vores mor er død”, 61 år.

Min mors død ændrede min livsopfattelse. Vi ved aldrig, hvornår livet slutter, og derfor besluttede jeg mig for, at oplevelsen ikke skulle gentages. Da min far i 2005 fik en uhelbredelig sygdom, vidste jeg, at vi skulle have talt ud om hans og mit liv – intet emne var et tabu. Aftenen, hvor min fars liv sluttede, var en positiv oplevelse – en smuk nat. Min fars bortgang var ikke et problem, alt var snakket igennem, og dette var den optimale slutning på livet.

At ændre fortiden er umuligt, men én ting fortryder jeg, og det er, at jeg ikke tog hold den mandag formiddag. Jeg har i mange år haft et håb om, at døden er noget, vi alle skal kunne snakke, debattere og ikke mindst være afklarede om.

Jeg ved, at dialog fremmer forståelse, alt imens tankespind og indelukkethed er et tegn på negativt, men hvis du formår at tænke positivt, kan du drømme.

Mit største ønske er, at denne bog kan skabe positivitet og glæde i samfundet og i familierne ved at anerkende hinanden for det, vi gør og er.

Poul Erik Bermann, marts 2017


Til Kulturmødet på Mors

24. august 2017

Se indslaget fra TV2 Lorry om KULTURMØDET 2017 – DE BEDSTE ØJEBKIKKE her: www.tv2lorry.dk/kulturmodet/

Det færdige maleri

Tv. Thomas Brask, idémagere bag kunstprojektet. Th. Projektleder på Kulturmødet, Niels Otto Degn


Det færdige maleri


Autodidakt kunstner født 1955 i Nordjylland, tæt ved Hjørring.

I 2007 begyndte jeg at udtrykke mine kreative tanker på et lærred. Dette var en grænseoverskridende oplevelse for mig, for de tanker, som jeg troede, at jeg havde, var sjældent de samme som dem, der kom ned på lærredet.

I over 40 år har jeg haft en særlig stor interesse for kunst: Jeg har mange venner inden for billedkunstens verden, jeg har været indbudt til adskillige ferniseringer gennem årene, gået til masser af kunstudstillinger – og alligevel skulle det vise sig aldeles vanskeligt at male selv.

Jeg var frustreret. Rent personligt var det et stort projekt, jeg havde kastet mig ud i, og gang på gang blev der da også malet over, blandet andre farver og udviklet nye idéer og tanker. Jeg havde utroligt svært ved at finde den nerve, som jeg gerne ville have frem i maleriet, men da jeg begyndte at give værkerne titler inden jeg startede med at male gav det mening.

Et af mine store spørgsmål var, om jeg overhovedet ville kunne tilfredsstille beskueren.
Det spørgsmål vil altid være åbent. I den mellemliggende periode har jeg udviklet min stil meget, valgt andre materialer, og bruger stadig de glade farver.

I 2011 fik jeg kendskab til Encaustic/voksmaling, og føler at det er et fantastisk medie at arbejde med hvor tegneteknik og farvesammensætning blev sat på prøve.

Som den første i Danmark, kom jeg med på en censureret udstilling med to voksmalerier, det var på Roskilde Åben i 2012. Min store drøm er at lave store jernskulpturer med en kombination af natursten og glas.