Poul Erik Bermann
Forfatter, kunstner og foredragsholder
Poul Erik Bermann
Forfatter, kunstner og foredragsholder
Roskilde TV: Mal på en stol med kunstner Poul Erik Bermann
Projekt med journalist på Roskilde TV, Annette Westphal Thuesen, hvor hun skal forvandle en brugt stol til et kunstværk.
Del 5:
Del 4:
Del 3:
Del 2:
Del 1:
Poul Erik Bermann – autodidakt kunstner født 1955 i Høgsted, ved Hjørring i Nordjylland.
Jeg blev og er dybt grebet af hans malestil, de enkelte landskaber, som tit har Vesterhavet i horisonten. Personerne på hans arbejder, er enkelte, men har for mig en nærhed, som var, er tiltrækkende.
Andre store kunstnere, som har tiltrukket min begejstring og hvor jeg stadig søger inspiration:
- Carl-Henning Pedersen (1913-2007)
- Henry Heerup (1907-1993)
- Asger Oluf Jørgensen med kunstnernavnet Asger Jorn (1914-1973)
- Ejler Kristian Torbensen Bille (1910-2004)
- Egill Jacobsen (1910-1998)
I 2007 begyndte jeg at udtrykke mine kreative tanker på et lærred. Dette var en grænseoverskridende oplevelse, for de tanker – som jeg troede jeg havde – var sjældent de samme som dem, der kom ned på lærredet.
I over 40 år har jeg haft en særlig stor interesse for kunst. Jeg har mange venner inden for kunstens verden, og har været indbudt til adskillige ferniseringer gennem årene, gået til masser af kunstudstillinger – og alligevel skulle det vise sig, at det var et vanskeligt projekt, jeg var gået i gang med.
Da jeg begyndte at male, var det på lærreder, som gang på gang blev det malet over. Jeg var dybt frustreret. Jeg kunne ikke finde den nerve, som jeg ønskede, der skulle være i mit arbejde.
Et af de store spørgsmål var, om jeg overhovedet ville kunne tilfredsstille beskueren. Jeg vil gerne berige beskueren med en historie, min kunst skal sætte et tankespind i gang. Ser to personer ikke det samme i maleriet og historien – så er jeg beriget, men dette spørgsmål vil altid være åbent.
Jeg fandt ro i malerarbejdet, da jeg begyndte at give skitserne en titel, inden jeg startede med at male. Dét gav mening for mig og jeg kunne slippe de kreative kræfter fri.
I 2011 fik jeg kendskab til encaustic-/voksmaling, det er et fantastisk medie at arbejde med, hvor tegneteknik og farvesammensætning bliver sat på prøve.
Som den første i Danmark, kom jeg med på en censureret udstilling med to voksmalerier, som var på Roskilde Åben i 2012.
Nogle af de nedslag, som har haft stor betydning for min udvikling;
– Da jeg deltog i ”Kunst i Højsædet 2011″, hvor jeg udstillede et maleri, som var ti meter i højden og tre meter i bredden. Maleriet var udstillet i seks timer og det kæmpe lærred blev derefter skåret i stykker (90×90 cm) og solgt til fordel for Natteravnene i Roskilde. Natteravnene modtog et beløb på kr. 15.000, –
– Min soloudstilling med malerier, samt min egen kiste og urne og bogudgivelse i Brøndsalen på Frederiksberg. Teamet var ”Til døden OS skiller” i 2017.
Har du lyst til at se mit arbejder inden for kunst, så lukker jeg gerne min dør op. Ring 20264940 og aftalt tid.
Det normale forandres (2021)
Det store pres (2021)
Tilgang til livet
For mig skal kunst fortælle en historie, og give beskueren mulighed for at lave sin egen fortolkning.
Min tilgang til livet er, at vi ALTID har et valg, uanset hvilken situation vi står i, også når vi skal vælge vores tilgang til livet…
Min udfordring var at give de to tyrekalve, en ny identitet med min kunst, det skulle være en historie, som kunne afspejles i Skomagergade/bybilledet.
Jeg har truffet et valg for disse to tyrekalve, om hvordan de skal fremstå/leve. Den ene er charmør og kvindebedårer med stor selvtillid, og den anden med mindre selvværd, og er misundelig og opfører sig klovneagtigt.
- Muleren, en kysseglade kalv med en rød mule, han vil bare score damer, men nogle gange går det også over gevind, han knuser piger hjerter… så står han tilbage med røde øre.
- Grøn i hoved af misundelse, som håber, bare det var mig, der var “muleren”. Vil gøre alt for at imponere.
Disse to kalve er bare et billede på de drenge/mænd, der går her i Skomagergade eller i hvilken som helst anden gågade. Det er ikke Mr. Caseus/Allans eller min profil, der genspejles i de to frække tyrekalves adfærd.
De to frække tyrekalve står ved Caseus Ost og Delikatesser, Skomagergade 1, 4000 Roskilde.
Jeg studerede lysestagernes form og begyndte at søge oplysninger om Just Andersen, men fandt hurtigt ud af, at der ikke var skrevet meget om ham. Jeg besluttede mig for at lave en udstilling med Just Andersen lysestager. Jeg fik ialt lånt og samlet ca. 130 lysestager til denne udstilling.
Dagbladet i Roskilde v. Lars Ahn skrev en helside om mit projekt, og der kom et fuldstændigt uventet besøgsantal. Der kom samlere og også en dame, som havde arbejdet i Just Andersens butik på Amagertorv 4 i København.
Interessen for udstillingen var overvældende, og jeg besluttede derefter at stifte en forening – Just Andersen Selskabet af 13. juli 2012 – hvis formål var helt klart. Vi skulle udvide kendskabet til Just Andersens arbejder, skaffe kapital til at købe Just Andersen genstande til et museum og skabe fundamentet til dette Just Andersen museum.
Det er vigtigt at få kendskab til vores kulturarv, så derfor stod det helt klart for mig, at jeg skulle skrive en bog om Just Andersen. I januar 2013 fik jeg en flot artikel i Antik og Auktion, som skrev om kunst, design, nostalgi, priser og tendenser. Jeg er dybt ydmyg over den tillid, jeg er blevet mødt med i de syv år, jeg har arbejdet på denne bog om Just Andersen. Jeg har fået en ubeskrivelig opbakning.
Det har vist mig, at jeg fortsat skulle kæmpe videre for at finde den kapital, der ville gøre det muligt at udgive bogen. Så det er med stor glæde, at det er lykkedes mig at stå ved målstregen. Jeg ser ligheder mellem HC. Andersens eventyr om den grimme ælling og Just Andersens liv. Bogen vil give indsigt i Just Andersens liv, og hans kamp for anerkendelse.
På trods af personlige, økonomiske og historiske hindringer blev Just Andersen en stjerne, som stadig lyser stærkt i verdenen.
Baggrunden for at skrive bogen ”Til døden OS skiller” er, at jeg har oplevet begge mine forældre gå bort. Min mor døde for snart 27 år siden, men en ting irriterer mig stadigvæk. Jeg var på et weekendbesøg i Nordjylland for at besøge min familie, hvor jeg mødte min mor, som opførte urimeligt, dumt og stod som en mur af negativitet.
Mandagen stod for døren, og min destination var Sjælland, men selvom jeg kørte forbi mine forældres bopæl, traf jeg det dumme valg at køre forbi uden at stoppe op og sige ”god dag”, selvom jeg kunne se, at min mor og far sad med kaffen klar ved køkkenbordet.
Sidst på eftermiddagen ringede min bror og sagde – ”vores mor er død”, 61 år.
Min mors død ændrede min livsopfattelse. Vi ved aldrig, hvornår livet slutter, og derfor besluttede jeg mig for, at oplevelsen ikke skulle gentages. Da min far i 2005 fik en uhelbredelig sygdom, vidste jeg, at vi skulle have talt ud om hans og mit liv – intet emne var et tabu. Aftenen, hvor min fars liv sluttede, var en positiv oplevelse – en smuk nat. Min fars bortgang var ikke et problem, alt var snakket igennem, og dette var den optimale slutning på livet.
At ændre fortiden er umuligt, men én ting fortryder jeg, og det er, at jeg ikke tog hold den mandag formiddag. Jeg har i mange år haft et håb om, at døden er noget, vi alle skal kunne snakke, debattere og ikke mindst være afklarede om.
Jeg ved, at dialog fremmer forståelse, alt imens tankespind og indelukkethed er et tegn på negativt, men hvis du formår at tænke positivt, kan du drømme.
Mit største ønske er, at denne bog kan skabe positivitet og glæde i samfundet og i familierne ved at anerkende hinanden for det, vi gør og er.
Poul Erik Bermann, marts 2017
“Til døden OS skiller” var nomineret til Liv&Død Prisen 2017.
Til Kulturmødet på Mors
Se indslaget fra TV2 Lorry om KULTURMØDET 2017 – DE BEDSTE ØJEBKIKKE her: www.tv2lorry.dk/kulturmodet/
Tv. Thomas Brask, idémagere bag kunstprojektet. Th. Projektleder på Kulturmødet, Niels Otto Degn
Det færdige maleri
